Type-2 diabetes er en diabetesform karakteriseret af varierende grader af insulinresistens og insulinsekretionsdefekt. Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen som respons på energiindtag (mad og drikke). Den mad og drikke, som indtages, bliver nedbrudt til bl.a. sukker, som vi i fagtermer kender som glukose. Glukosen transporteres til blodet og derefter videre til kroppens organer, muskler og fedtceller. Det er her insulinen spiller en vigtig rolle, da det er med til at regulere og styre transporten af glukose ind i cellerne. Insulinresistens betyder, at der til en given insulinkoncentration optages mindre glukose i muskel og fedtvæv end normalt. Insulinen transporters også med blodet rundt til vævet, hvor det sætter sig på receptorer i muskelcellemembranen, hvorefter specifikke glukosetransportproteiner (GLUT4) i cellemembranen bliver aktiveret og transporterer glukosemolekylerne fra blodet til cellen. Hos personer med type-2 diabetes vil cellernes transportproteiner i mindre grad aktiveres pga. insulinresistens, og derfor nedsættes evnen til at transportere sukker fra blodet til cellerne [1,2]. Det resulterer i, at der ophobes meget sukker i blodet (højt blodsukker), men for at kompensere for et højt blodsukker vil bugspytkirtlen udskille endnu mere insulin, og derfor vil bugspytkirtlen overproducere insulin for at sænke blodsukkeret. Det ses ofte hos personer med diabetes, at nogle personer oplever så kraftige sving i insulinproduktion, at de oplever en form for chok, da deres blodsukker falder til et kritisk niveau. Dette er starten på en defekt i insulinsekretionen. Efter flere år med diabetes type-2 vil nogle personer opleve, at deres celler, som udskiller insulin, i bugspytkirtlen ødelægges. Konsekvensen er delvis eller komplet insulinsekretionsdefekt, hvilket betyder, at de ikke selv kan producere insulin på trods af et højt blodsukkerniveau. Derfor behandles disse personer med skud af insulin. [19]
På Diabetes.dk har diabetesforeningen udgivet denne gode illustration, som forklarer, hvad forskellen er hos raske og syge med hhv. diabetes type-2 og diabetes type-1.
Hvorfor får man Diabetes 2?
Det kan være svært at sige, hvorfor diabetes rammer netop en person. Det, man dog ved, er, at diabetes opstår på grund af en interaktion mellem genetik og livsstilsfaktorer. En inaktiv livsførelse og overvægt er livsstilsfaktorer som i videnskaben har vist stor sammenhæng til opståen af diabetes [3]. Faktorer som genetik og alder kan man ikke gøre så meget ved, men disse viser sig også at have en sammenhæng til udviklingen af type-2 diabetes. Hvis en forælder har diabetes type-2 er risikoen for, at barnet får diabetes 40%. Hvis begge forældre har type-2 diabetes stiger risikoen til 80% ifølge Diabetes Foreningen.
Type 2-diabetes har næsten altid været til stede i flere år, inden diagnosen stilles, og mere end halvdelen af alle ny-diagnosticerede personer med type 2-diabetes viser tegn på sendiabetiske komplikationer. Disse omfatter særligt diabetiske storkarsygdomme i form af iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og underekstremitets-iskæmi. For personer med nyopdaget type 2-diabetes er prævalensen for perifer arteriosklerose 15 %, iskæmisk hjertesygdom 15 % og apopleksi 5 %. Man finder endvidere høj forekomst af andre risikofaktorer, således er 80 % overvægtige, 60-80 % har hypertension og 40-50 % har dyslipidæmi [4-6].
Hvordan forebygger man Diabetes 2?
Generelt forebygger man diabetes ved at være fysisk aktiv, mindst svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om fysisk aktivitet. Dog kan man opnå større effekt ved at øge intensiteten og varigheden af den fysisk aktivitet samt få professionel hjælp til træning.
Derudover er det også muligt at forebygge forekomsten af diabetes ved diætist vejledning.
I et finsk studie fra 2001 [7] fulgte man 522 personer med nedsat glukosetolerance (præsymptomer på diabetes men ikke konstateret diabetes) i 3,2 år. Personerne blev inddelt i 2 grupper, en kontrolgruppe, som fik standard råd, og en kost- og træningsgruppe, som fik kostfysiologisk vejledning og gruppetræning. Efter 3,2 år havde 23% af kontrolgruppen fået konstateret diabetes type-2 hvor kun 11% i kost- og træningsgruppen havde fået konstateret diabetes type-2. Det vil sige, at risikoen for at udvikle type-2 diabetes nedsættes med 58% i løbet af 3,2 år, hvis man får vejledning af professionelle til kost og træning.
Et lignende studie fra USA i 2002 [8] fulgte 3234 personer med forhøjet fasteglukose og nedsat glukosetolerance (præsymptomer på diabetes men ikke konstateret diabetes) i 2,8 år. I dette studie blev personerne inddelt i 3 grupper, kontrolgruppe, kost- og træningsgruppe og metformingruppe. Metformin er et præparat som bl.a. hæmmer udvikling af insulinresistens. Kontrolgruppen fik standard anbefalinger og en placebo tablet, metformingruppen fik standard anbefalinger og 850 mg 2 gange dagligt, og kost- og træningsgruppen fik vejledning omkring kost og motion af professionelle på individuel og gruppeplan. Resultatet efter 2,8 år var tilsvarende det finske studie [7], 11% af personerne i kontrolgruppen havde fået konstateret type-2 diabetes, 7,8% af personerne i metformingruppen havde fået konstateret type-2 diabetes og 4,8% i kost- og træningsgruppen havde fået konstateret type-2 diabetes. Dette svarer til en reduktion i risikoen for forekomsten af type-2 diabetes på 58% hos personer som får vejledning af professionelle sundhedsmedarbejder.
Man kan sagtens forebygge forekomsten af type-2 diabetes ved livstilsændringer så som kost og træning. Her kan styrke og konditionstræning være gode redskaber som kan give forebyggende effekt.
Hvad gør man, hvis man har Diabetes type-2?
Der er international konsensus om, at træning, diæt og medicin er tre bærende søjler i behandlingen af diabetes type-2. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet [2] samt adskillige videnskabelige reviews [9;10] og metaanalyser [11;15] rapporterer, at fysisk træning signifikant forbedrer blodglukose.
Både aerob træning, styrketræning og kombineret træning har positiv effekt på blodglukose. Dog viser en metaanalyse [14], at ikke-superviseret træningsaktivitet ikke har videnskabelig signifikant effekt herpå. Det betyder, hvis du har type-2 diabetes men ingen træningserfaring har, vil du muligvis ikke opnå effekt af egen træning. Heldigvis kan du opnå store resultater ved at deltage i superviseret træning, f.eks. med en personlig træner, træningshold, fodbold fitness i din lokale idrætsforening og meget andet.
Et dansk studie fra 2017 [16] havde 98 forsøgspersoner med diabetes type-2, som blev inddelt i 2 grupper. 64 forsøgspersoner kom i interventionsgruppen og de resterende 34 kom i kontrolgruppen. Interventionsgruppen fik, udover standard behandling i form af lægelig konsultation, 12 måneders træning- og kostplanlægning. Efter 1 års intervention kunne 73 % af personerne reducere den medicinske behandling, herunder havde 56 % ikke længere behov for blodsukker-nedsættende medicin. Denne effekt blev opnået samtidig med, at langtidsblodsukker (HbA1c) blev reduceret. Interventionen var fuldt superviseret i de første 4 måneder, hvorefter supervisionen gradvist blev reduceret til 1-2 gange om ugen. Deltagerne i interventionsgruppen gennemførte 82 % af alle planlagte træningspas [2,16].
Både styrketræning og aerob træning har lige god effekt på blodglukosen hos diabetikere [17,18], dog viser en metaanalyse, at højere intensitet har en større effekt end moderat intensitet [15].
Hvorfor viker træningen?
Fysisk træning øger insulinfølsomheden i den trænende muskel. Dette skyldes at fysisk træning og aktivitet øger muskelkontraktionsinducerede glukoseoptagelse i de trænende muskler. Mekanismerne omfatter en lang række processer, som øger insulinsekretionen, nedsætter insulinresistensen, øger transskription af glukosetransportørproteinet GLUT4, øger glykogensyntase aktivitet, øger clearance af frie fede syrer, øger tilførsel af glukose til musklerne pga. øget muskel kapillærnet og blodgennemstrømning og nedsætter frigivelse af frie fede syrer. Styrketræning øger den insulinmedierede glukoseoptagelse, GLUT4-indhold og insulinsignalering i skeletmuskulaturen hos personer med type 2-diabetes [2].
Konklusion
Man kan derfor ikke altid gøre for, at man før konstateret diabetes type-2, men man kan gøre meget for at forebygge og behandle diabetes. Den bedste og billigste form for forebyggelse og behandling af type-2 diabetes er træning.
Referencer:
[1] Diabetes foreningen, www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2.aspx – 10-04-2020.
[2] Sundhedsstyrelsen, 2018, Fysisk Træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande. V. 1,2
[3] Hu. G et. al, 2005. Physical Activity, Fitness, and the Prevention of Type 2 Diabetes
[4]. Kannel WB, McGee DL. Diabetes and cardiovascular disease. The Framingham study. JAMA 1979 May 11;241(19):2035-8.
[5] Stamler J, Vaccaro O, Neaton JD, Wentworth D. Diabetes, other risk factors, and 12-yr cardiovascular mortality for men screened in the Multiple Risk Factor Intervention Trial. Diabetes Care 1993 Feb;16(2):434-44.
[6] Goldbourt U, Yaari S, Medalie JH. Factors predictive of long-term coronary heart disease mortality among 10,059 male Israeli civil servants and municipal employees. A 23-year mortality follow-up in the Israeli Ischemic Heart Disease Study. Cardiology 1993;82(2-3):100-21.
[7] Tuomiletho J et al. 2001. Prevention of type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired. N Engl J Med. 2001 May 3;344(18):1343-50.
[8] Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE, et al. Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med. 2002;346(6):393‐403. doi:10.1056/NEJMoa012512
[9] Sigal RJ, Kenny GP, Wasserman DH, Castaneda-Sceppa C. Physical activity/exercise and type 2 diabetes. Diabetes Care 2004 Oct;27(10):2518-39.
[10] Zanuso S, Jimenez A, Pugliese G, Corigliano G, Balducci S. Exercise for the management of type 2 diabetes: a review of the evidence. Acta Diabetol 2010 Mar;47(1):15-22.
[11] Boule NG, Haddad E, Kenny GP, Wells GA, Sigal RJ. Effects of exercise on glycemic control and body mass in type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of controlled clinical trials. JAMA 2001 Sep 12;286(10):1218-27.
[12] Thomas DE, Elliott EJ, Naughton GA. Exercise for type 2 diabetes mellitus. Cochrane Database Syst Rev 2006 Jul;19(3):CD002968.
[13] Snowling NJ, Hopkins WG. Effects of different modes of exercise training on glucose control and risk factors for complications in type 2 diabetic patients: a meta- analysis. Diabetes Care 2006 Nov;29(11):2518-27.
[14] Umpierre D, Ribeiro PA, Kramer CK, Leitao CB, Zucatti AT, Azevedo MJ, et al. Physical activity advice only or structured exercise training and association with HbA1c levels in type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. JAMA 2011 May 4;305(17):1790-9.
[15] Liubaoerjijin Y, Terada T, Fletcher K, Boule NG. Effect of aerobic exercise intensity on glycemic control in type 2 diabetes: a meta-analysis of head-to-head randomized trials. Acta Diabetol 2016 Oct;53(5):769-81.
[16] Johansen MY, MacDonald CS, Hansen KB, Karstoft K, Christensen R, Pedersen M, et al. Effect of an Intensive Lifestyle Intervention on Glycemic Control in Patients With Type 2 Diabetes: A Randomized Clinical Trial. JAMA 2017 Aug 15;318(7):637- 46.
[17] Yang Z, Scott CA, Mao C, Tang J, Farmer AJ. Resistance exercise versus aerobic exercise for type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Sports Med 2014 Apr;44(4):487-99.
[18] Irvine C, Taylor NF. Progressive resistance exercise improves glycaemic control in people with type 2 diabetes mellitus: a systematic review. Aust J Physiother 2009;55(4):237-46.
[19] Borup V. B., Biokemi. FADL’s Forlag, 2.udgave, 2014, kap. 38.